Warrantprogram — Columbus A/S udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af warrants

April 4, 2013 at 4:55 PM CEST

 

 

Meddelelse nr. 11/2013

 

Columbus A/S meddeler hermed, at selskabet d.d. har forhøjet sin aktiekapital med nominelt 618.750 kr. svarende til 495.000 stk. aktier á kr. 1,25 som følge af udnyttelse af warrants af et medlem af bestyrelsen og et antal ledende medarbejdere, der er tildelt under selskabets warrantprogrammer.

 

Tegningsprisen for de nye aktier er henholdsvis kr. 1,43 for 180.000 aktier og kr. 1,48 for 315.000 stk. Provenuet til Columbus A/S fra kapitalforhøjelsen andrager 723.600 kr.

 

Efter registrering af de nye aktier andrager Columbus A/S' aktiekapital nominelt kr. 132.793.116,25 fordelt på 106.234.493 stk. aktier á kr. 1,25.

 

Hver aktie på nominelt kr. 1,25 giver ret til én stemme på generalforsamling i Columbus A/S. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder fra tidspunktet for registrering i Erhvervsstyrelsen.

 

De nye aktier børsnoteres hos NASDAQ OMX Copenhagen efter registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen.

 

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2013.

 

 

Ib Kunøe                                                   Thomas Honoré

Bestyrelsesformand                                 Koncernchef

Columbus A/S                                           Columbus A/S

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.