Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
July 15, 2010 at 9:11 AM CEST
Supporting Materials:
Aktionærerne i Columbus IT Partner A/S (CVR-nr. 13 22 83 45) indkaldes herved til ekstraordinær gene-ralforsamling, der afholdes Torsdag den 19. august 2010 kl. 9.00 hos Columbus IT, Lautrupvang 6, 2750 Ballerup, auditoriet med følgende dagsorden: 1. Redegørelse fra bestyrelsen for selskabets køb af Guideix A/S offentliggjort den 30. septem-ber 2009, herunder for selskabets interesse i handelen, vederlagsfastsættelse samt besty-relsens habilitet 2. Forslag fra aktionær om beslutning om iværksættelse af granskning, jf. selskabslovens § 150, af selskabets køb af Guideix A/S offentliggjort den 30. september 2009. 3. Redegørelse fra bestyrelsen for selskabets aftale med Microsoft om salg af selskabets retail brancheløsning RCM offentliggjort den 22. september 2009, herunder for aftalevilkår samt offentliggørelsestidspunktet. 4. Forslag fra aktionær om beslutning om iværksættelse af granskning, jf. selskabslovens § 150, af selskabets salg af retail brancheløsning RCM offentliggjort den 22. september 2009. 5. Forslag fra aktionær om valg af nye bestyrelsesmedlemmer (i) Bestyrelsen foreslår genvalg af bestyrelsesmedlemmerne Ib Kunøe, Claus Hougesen, Jørgen Cadovius, Sven Madsen og Carsten Gottschalck. For oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlemmers ledelseshverv henvises til årsrapporten for 2009. 6. Eventuelt ---ooo0ooo--- Til vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 2, 4 og 5 kræves simpelt stemmeflertal. Columbus IT Partner A/S har ved indkaldelsen til generalforsamlingen en aktiekapital på nominelt DKK 99.130.775, svarende til 79.304.620 aktier på nominelt DKK 1,25. Hver aktie på nominelt DKK 1,25 giver 1 stemme. I henhold til vedtægternes § 11.1 skal aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, bestille adgangskort på selskabets hjemmeside www.columbusit.com under punktet ”Investor Relations” senest den 16. august 2010 kl. 16.00. Såfremt aktionæren møder ved en fuldmægtig, skal fuldmægtigen løse adgangskort inden nævnte frist mod aflevering af skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagtsblanketter findes på selskabets hjemmeside www.columbusit.com under punktet ”Investor Relations”. Adgangskortet udleveres til aktionærer noteret i selskabets aktiebog eller mod forevisning af en ikke me-re end 8 dage gammel depotudskrift fra VP Securities A/S eller det kontoførende pengeinstitut som do-kumentation for aktiebesiddelsen. Aktionærerne har ret til at stille spørgsmål i relation til dagsordenen såvel forud for som på selve gene-ralforsamlingen. Nordea er det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet, og hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder. Denne dagsorden, der indeholder de fuldstændige forslag vil iht. vedtægternes pkt. 9.4 sammen med formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved skriftlig stemmeafgivelse blive fremlagt på selskabets hjemmeside www.columbusit.com senest den 29. juli 2010. Dagsordenen vil samtidig pr. e-mail blive tilstillet enhver noteret aktionær, som under angivelse af sin e-mail adresse har fremsat anmodning herom. Bestyrelsen for Columbus IT Partner A/S