Periodemeddelelse for 3. kvartal 2010

November 11, 2010 at 10:08 AM CET
Q3 med fremgang


I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af
periodemeddelelser, aflægger Columbus IT Partner A/S hermed periodemeddelelse
for perioden 01. januar - 30. september 2010 (9 måneder). 

Selskabet har i perioden haft en omsætning på DKK 608,3 mio. og et EBITDA på
DKK 18,1 mio. 

I september 2009 indgik Columbus IT en aftale om salg af sin
retail-brancheløsning, RCM, til Microsoft med en fortjeneste på DKK 12 mio.
Korrigeret for denne fortjeneste i 2009 har selskabet oplevet en fremgang i
EBITDA på DKK 8,8 mio. sammenlignet med samme periode sidste år, svarende til
en stigning på 95%. 
 
Fremgangen kan henføres til den fortsatte fokusering på vertikale løsninger til
specifikke retail-, fødevare- og produktionsvirksomheder, samt et koncentreret
fokus på nedbringelse af selskabets omkostninger. 
 
I forhold til samme periode sidste år er der fremgang i indtjeningen i primært
Norge, England, Rusland og i det amerikanske selskab. Specielt det amerikanske
selskab fortsætter den positive udvikling, hvor der realiseres vækst
sammenholdt med store omkostningsbesparelser. 

 
De udmeldte forventninger til 2010 fastholdes og Columbus IT forventer således
fortsat en omsætning i niveauet DKK 890 mio. og et EBITDA på DKK 50-55 mio. 




Ib Kunøe 				Claus Hansen
Bestyrelsesformand			Koncernchef
Columbus IT Partner A/S		        Columbus IT Partner A/S







Kontakt for yderligere information:
Koncernchef, Claus E. Hansen