Periodemeddelelse for 1. kvartal 2012 - Et første kvartal med tilfredsstillende omsætningsvækst

April 27, 2012 at 9:28 AM CEST
Supporting Materials:

 

 

Meddelelse nr. 7/2012
 

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2012

Et første kvartal med tilfredsstillende omsætningsvækst

 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Columbus IT Partner A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar — 31. marts 2012 (3 måneder).

Selskabet har i 1. kvartal haft en omsætning på DKK 210,7 mio. (1. kvartal 2011: DKK 190,6 mio.), svarende til en stigning på 10,6%. EBITDA er realiseret med DKK 3,5 mio. (1. kvartal 2011 DKK 4,5 mio.), svarende til et fald på DKK 1,1 mio. EBITDA er væsentligt påvirket af ændret produktmiks til salg af licenser med lavere marginer. EBITDA er endvidere negativt påvirket af enkelte projektudfordring­er i den Nordiske region.

Fremgangen i omsætning er en konsekvens af Columbus' fortsatte branchefokus på vertikale løsninger til detail-, fødevare- og produktionsvirksomheder. Endvidere påvirker opkøbet af First Tech Direct i USA omsætningen positivt med DKK 5,1 mio.

Omsætningsvæksten i forhold til 1. kvartal 2011 er primært drevet af koncernens datterselskaber i Rusland, UK samt USA.

De udmeldte forventninger til 2012 fastholdes, og Columbus forventer således fortsat en omsætning i niveauet DKK 900 mio. og et EBITDA i niveauet DKK 50 mio.

Der er efter balancedagen ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling.

 

 

Ib Kunøe                                                   Thomas Honoré

Bestyrelsesformand                                 Koncernchef

Columbus IT Partner A/S                          Columbus IT Partner A/S

 

 

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.