Columbus IT Partners A/S gennemfører fuldtegnet fortegningsretsemission med et bruttoprovenu på DKK 50,2 mio.

July 20, 2010 at 4:39 PM EDT
Columbus IT Partner A/S (”Columbus IT” eller ”Selskabet”) kan herved meddele,
at Selskabets aktieemission på i alt 26.434.873 stk. nye aktier til kurs DKK
1,90 pr. aktie med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer, er
blevet succesfuldt fuldtegnet. En mindre andel af de udbudte aktier (2,82%)
blev ikke tegnet, hvorfor de er tegnet af garantistilleren, Consolidated
Holdings A/S. Consolidated Holdings A/S har af tekniske årsager, tegnet de nye
aktier på de af Gaardboe Holding ApS erhvervede aktier med tilhørende
tegningsretter, på basis af garantistillelsen, hvilket ikke indgår i
procentsatsen. 

Bruttoprovenuet fra fortegningsretsemissionen udgør DKK 50,2 mio. Efter fradrag
af omkostninger i forbindelse med aktieudbuddet giver emissionen et
nettoprovenu på ca. DKK 47,9 mio. til Columbus IT. Som nævnt i prospektet
foretages der ingen justering af medarbejdernes warrant¬programmer som følge af
udvidelsen af aktiekapitalen. 

Efter registrering af de 26.434.873 stk. nye aktier á nominelt DKK 1,25 udgør
den samlede nominelle aktiekapital i Columbus IT DKK 132.174.366,25, fordelt på
105.739.493 stk. aktier a nominelt DKK 1,25. 

De nye aktier vil have samme rettigheder som Columbus IT's eksisterende aktier
og bærer ret til udbytte fra regnskabsåret 2010. 

Registrering af kapitaludvidelsen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventes
at blive foretaget den 21. juli 2010. De nye aktier forventes at blive optaget
til officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 22. juli 2010. Aktierne
vil blive tildelt samme fondskode som de eksisterende aktier, DK0010268366. 



Ib Kunøe				Claus E. Hansen
Bestyrelsesformand			Koncernchef
Columbus IT Partner A/S		Columbus IT Partner A/S



Kontakt for yderligere information:
Koncernchef Claus E. Hansen, tlf.: +45 70 20 50 00.