Mod betaling i aktier afregner Columbus IT Partner A/S købesummen for 100 % af aktierne i Guideix A/S
Mod betaling i aktier afregner Columbus IT Partner A/S købesummen for 100 % af aktierne i Guideix A/S
October 14, 2009 at 1:27 PM CEST
Supporting Materials:
Som meddelt i meddelelse nr. 10/2009, har Columbus IT Partner A/S indgået betinget aftale om overtagelse af 100 % af aktiekapitalen i softwarevirksomheden Guideix A/S. Guideix A/S forventer at omsætte for DKK 25 mio. i 2009 og har mere end 13 års erfaring med udvikling, implementering og drift af ERP-løsninger med fokus på grossist-virksomheder og stålindustrien. Opkøbet er led i Columbus IT Partner A/S' strategiske satsning på at opbygge unikke branchespecifikke løsninger inden for nøje udvalgte brancher. Som meddelt i meddelelse nr. 10/2009, var handlen fra Columbus IT Partner A/S' side betinget af, at en vurderingsberetning fastslog, at værdien af de indskudte aktier mindst svarer til det aftalte vederlag i form af den pålydende værdi af de aktier, der udstedes med tillæg af eventuel overkurs. Betingelserne for handlens gennemførelse er opfyldt, og transaktionen gennemføres nu ved, at aktionærerne i Guideix apportindskyder samtlige aktier i Guideix A/S til Columbus IT Partner A/S mod samtidig tegning af 2.132.196 aktier i Columbus IT Partner A/S med en samlet kursværdi på DKK 6 mio. De udstedte aktier svarer efter udstedelsen til ca. 2,69% af Columbus IT Partner A/S' samlede aktiekapital, der vil udgøre 79.304.620 aktier á nominelt DKK 1,25, eller i alt nominelt DKK 99.130.775,00. Bestyrelsen har dags dato vedtaget kapitalforhøjelsen og udstedelsen af aktier vil blive gennemført snarest muligt. Aktietegnerne, CHV af 11.10.2006 ApS, L1 Holding APS, CEFPC ApS og Lillian Jensen har dags dato underskrevet tegningslisten i relation til de nye aktier. De nye aktier udstedes til kurs 2,814 pr. aktie á nominelt DKK 1,25. Kursen er beregnet som gennemsnittet af lukkekursen for Columbus IT Partner A/S aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S de seneste 5 handelsdage forud for den 14. oktober 2009. Bemyndigelse til forhøjelse af aktiekapitalen Kapitalforhøjelsen sker ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 5.1, hvorefter bestyrelsen indtil den 27. april 2014 er bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 20.496.048,75. Efter gennemførelse af ovennævnte kapitaludvidelse vil der restere nominelt DKK 17.830.803,75 af bestyrelsens bemyndigelse. Ved forhøjelse af aktiekapitalen til markedskurs kan bestyrelsen bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer. Tilsvarende kan bestyrelsen bestemme, at forhøjelsen helt eller delvist skal ske på anden måde end ved kontant betaling. Udvikling i aktiekapitalen Som en konsekvens af kapitalforhøjelsen, sammensætter aktiekapitalen i Columbus IT Partner A/S sig efterfølgende således: Aktiekapital nom. DKK Antal aktier a nom. DKK 1,25 Aktiekapital forud for d. 14. oktober 2009 96.465.530,00 77.172.424 Kapitalforhøjelse d. 14. oktober 2009 til kurs 2,814 2.665.245,00 2.132.196 Ny aktiekapital 99.130.775,00 79.304.620 Ejerforhold efter kapitaludvidelsen: Ejerandele før kapitalforhøjelse Ejerandele efter kapitalforhøjelse Antal aktier Pct. Antal aktier Pct. Consolidated Holdings A/S 25.163.161 32,61% 26.976.166 34,02% Gaardboe Holdings ApS 13.012.461 16,86% 13.012.461 16,41% Andre aktionærer 38.996.802 50,53% 39.315.993 49,57% I alt 77.172.424 100,00% 79.304.620 100,00% Rettigheder knyttet til de nye aktier For de nytegnede aktier gælder samme rettigheder som for de eksisterende aktier, herunder samme ret til udbytte for regnskabsåret 2009. Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar - 31. december. De nye aktier skal være omsætningspapirer, og der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. De nye aktier søges optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i henhold til de herom gældende regler. Beskatning af udbytte på aktier for personer og selskaber hjemmehørende i Danmark sker efter dansk rets til enhver tid gældende regler om udbyttebeskatning for henholdsvis personer og selskaber. For så vidt angår personer og selskaber hjemmehørende i udlandet henvises til de til enhver tid gældende regler herfor, herunder relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster. Tidsplan for aktiernes optagelse til notering Umiddelbart efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen vil de nye aktier blive søgt optaget til notering i samme fondskode som hidtil. Fondskoden (ISIN) for Columbus IT Partner A/S' aktier er DK0010268366. Transaktionen giver ikke anledning til revideringer i forhold til Columbus IT Partner A/S' allerede udmeldte forventninger til 2009. Der henvises til meddelelse nr. 9/2009. Den i forbindelse med kapitalforhøjelsen afgivne vurderingsberetning fra revisor offentliggøres hermed. Ib Kunøe Claus E. Hansen Bestyrelsesformand Koncernchef Columbus IT Partner A/S Columbus IT Partner A/S Kontakt for yderligere information: Koncernchef Claus E. Hansen eller Koncernøkonomidirektør Heine Thorsgaard, tlf.: +45 70 20 50 00. Vurderingsberetning afgivet af uafhængig revisor Til aktionærerne i Columbus IT Partner A/S, CVR-nr. 13 22 83 45 Indledning Ledelsen har udpeget os som uvildige, sagkyndige vurderingsmænd efter aktieselskabslovens § 6b, jf. aktieselskabslovens § 33. Vurderingsberetningen udarbejdes i forbindelse med den planlagte kapitalforhøjelse, hvor samtlige aktier i Guideix A/S indskydes i Columbus IT Partner A/S. Selskabets ledelse har ansvaret for at fastsætte værdien af de indskudte aktiver. Det er vores ansvar som vurderingsmænd at udtale os om den af ledelsen fastsatte værdi af de indskudte aktiver, herunder om værdien af de indskudte aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag. Beskrivelsen af indskuddet Følgende aktiver indskydes i selskabet i forbindelse med den planlagte kapitalforhøjelse: 1. 100% af aktierne i Guideix A/S, CVR-nr. 31 28 24 38 Aktierne er vurderet til en forsigtig ansat dagsværdi med udgangspunkt i en uafhængig værdiansættelsesrapport pr. 14. oktober 2009, som er udarbejdet af Ernst & Young Transaction Advisory Services. Vores vurdering har taget udgangspunkt i ovennævnte værdiansættelsesrapport fra Ernst & Young Transaction Advisory Services, som er baseret på discounted cash flow-metoden. Det for indskuddet fastsatte vederlag udgør 6.000.000 kr., der berigtiges ved udstedelse af 2.132.196 stk. aktier (svarende til nom. 2.665.245 kr.) á 1,25 kr. i Columbus IT Partner A/S á kurs 2,814. Fremgangsmåde ved vurderingen Vi har udført vurderingsopgaven i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vurderingen er foretaget på grundlag af en uafhængig værdiansættelsesrapport pr. 14. oktober 2009 udarbejdet af Ernst & Young Transaction Advisory Services. Ved vurderingen har vi taget stilling til, om de af ledelsen anvendte værdiansættelsesmetoder er passende efter omstændighederne, ligesom vi har vurderet rimeligheden af forudsætningerne og stikprøvevis testet de data, som er anvendt ved værdiansættelsen. Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Konklusion Det er vores opfattelse, at værdien af de indskudte aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier med tillæg af overkurs, der skal udstedes som vederlag i forbindelse med kapitalforhøjelsen. København, den 14. oktober 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Peter Skov Hansen Bill Haudal Pedersen statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor