Mod betaling i aktier køber Columbus IT Partner A/S yderligere 30% af aktiekapitalen i UAB Columbus IT Partner, Lithuania

March 5, 2008 at 12:48 PM CET
I forlængelse af opkøbet af UAB Sonex Sistemos køber Columbus IT Partner A/S
yderligere 30% af ak-tiekapitalen i Columbus IT Partner A/S's litauiske
datterselskab for EUR 650.000. Efter købet ejer Co-lumbus IT Partners 81% af
aktierne i UAB Columbus IT Partner, Lithuania. 

Columbus IT Partner A/S' betaling af købesummen sker gennem udstedelse af
708.597 aktier, svarende til ca. 0,92% af Columbus IT Partners samlede
aktiekapital efter udstedelsen, der vil udgøre 77.172.424 aktier á nominelt DKK
1,25 eller i alt nominelt DKK 96.465.530,00. Bestyrelsen har dags dato vedtaget
kapitalforhøjelsen og udstedelsen af aktier vil blive gennemført snarest
muligt. Aktietegneren, ”UAB Kompera”, Vaizganto 11A-2, Kaunas, LT-44225,
Lithuania, har dags dato underskrevet tegningslisten i relation til de nye
aktier. De nye aktier udstedes til kurs 6,8341 pr. aktie á nominelt kr. 1,25.
Kursen er beregnet som gennemsnittet af handlerne for Columbus IT Partner
aktien på OMX Copenhagen den 4. marts 2008. 

Kapitalforhøjelsen sker ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i
vedtægternes pkt. 5.1, hvorefter bestyrelsen indtil den 20. april 2010 er
bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktie-kapital med
indtil nominelt kr. 21.381.795,00. Efter gennemførelse af ovennævnte
kapitaludvidelse vil der restere nominelt DKK 20.496.048,75 af bestyrelsens
bemyndigelse. Ved forhøjelse af aktiekapitalen til markedskurs kan bestyrelsen
bestemme, at kapitalforhøjelsen skal ske uden fortegningsret for selska-bets
eksisterende aktionærer. Tilsvarende kan bestyrelsen bestemme, at forhøjelsen
helt eller delvist skal ske på anden måde end ved kontant betaling. De nye
aktier vil have samme rettigheder som de eksisterende, herunder samme ret til
udbytte for regnskabsåret 2007. De nye aktier skal være omsæt-ningspapirer, og
der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. Umiddelbart efter
regi-strering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen vil de nye
aktier blive søgt optaget til note-ring i samme fondskode som hidtil. 

Transaktionen giver ikke anledning til revideringer i forhold til Columbus IT
Partners allerede udmeldte forventninger til 2007. Der henvises til
Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2008. 

Den i forbindelse med kapitalforhøjelsen afgivne vurderingsberetning fra
revisor offentliggøres hermed. 

Som en konsekvens af kapitalforhøjelsen, sammensætter aktiekapitalen i Columbus
IT Partner A/S sig efterfølgende således: 

 	Aktiekapital 	Antal aktier 
	nom. DKK 	a nom. DKK 1,25
Aktiekapital forud for d. 4. marts 2008	95.579.783,75	76.463.827
Kapitalforhøjelse d. 4. marts 2008 til kurs 6,83  	
885.746,25	
708.597
Ny aktiekapital	96.465.530,00	77.172.424

Ejerforhold efter kapitaludvidelsen:

 	Ejerandele 	Ejerandele 
	før kapitalforhøjelse	efter kapitalforhøjelse
 	Antal aktier	Pct.	Antal aktier	Pct.
Consolidated Holdings A/S	25.163.161	32,91%	25.163.161	32,61%
Gaardboe Holding ApS i likvidation	13.012.461	17,02%	13.012.461	16,86%
Nordea A/S	2.905.324	3,80%	2.905.324	3,76%
Andre aktionærer	35.382.881	46,27%	36.091.478	46,77%
I alt	76.463.827	100,00%	77.172.424	100,00%


Udbyttebeskatning
Beskatning af udbytte på aktier for personer og selskaber hjemmehørende i
Danmark sker efter dansk rets til enhver tid gældende regler om
udbyttebeskatning for henholdsvis personer og selskaber. For så vidt angår
personer og selskaber hjemmehørende i udlandet henvises til de til enhver tid
gældende regler herfor, herunder relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster. 

Oplysninger om Columbus IT Partner
Columbus IT Partner A/S, CVR. nr. 13 22 83 45. Selskabets regnskabsår løber fra
1. januar - 31. de-cember. Fondskoden (ISIN) for selskabets aktier er
DK0010268366. De nye aktier søges optaget i samme fondskode som de eksisterende
aktier. 




Ib Kunøe 				Michael Gaardboe
Bestyrelsesformand			Koncernchef
Columbus IT Partner A/S		Columbus IT Partner A/S




Kontakt for yderligere information:
Koncernchef, Michael Gaardboe, Tlf.: +45 70 20 50 00




















Vurderingsberetning

Til aktionærerne i Columbus IT Partner A/S (”Columbus”), CVR-nr.: 13 22 83 45
Selskabet har den 4. marts 2008 i forbindelse med købet af UAB Sonex Sistemos
indgået aftale om er-hvervelse af yderligere 30% af aktierne i det litauiske
datterselskab, UAB Columbus IT Partner for EUR 650.000. Efter købet ejer
Columbus 81% af aktierne. 

Erhvervelsen sker mod vederlag i aktier i Columbus IT Partner A/S.

Til brug for kapitalforhøjelsen har vi som vurderingsmænd udpeget i henhold til
aktieselskabslovens § 6b, jf. aktieselskabslovens § 33 vurderet de aktier, der
indskydes i Selskabet i forbindelse med den planlagte kapitalforhøjelse jf.
Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2008 og vilkårene i aftalen mellem Columbus og
sælgerne om overdragelsen. 

Selskabets ledelse har ansvaret for fastsættelse af værdien af de indskudte
aktier. Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en
konklusion om værdien af de indskudte aktier. 

Fremgangsmåde ved vurderingen
Aktierne er vurderet til dagsværdi, der ikke forventes at overstige
nytteværdien for Columbus IT Partner A/S. Det bemærkes, at værdien er fastsat
ved forhandling mellem branchekyndige uafhængige parter. 

Det for indskuddet fastsatte vederlag udgør EUR 650.000, der berigtiges ved
udstedelse af 708.597 stk. aktier á 1,25 (nom.  kr. 885.746,25) til 6,8341 kr.
pr. stk. 

Konklusion
På baggrund af ovenstående kan vi erklære, at værdien af de indskudte aktier
efter vores opfattelse mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den
pålydende værdi af de aktier, med tillæg af overkurs, der skal udstedes som
vederlag i forbindelse med kapitalforhøjelsen. 

København, den 5. marts 2008

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab


Bill Haudal Pedersen
statsautoriseret revisor